Dit gyldne lag

Du kender det sikkert godt…
Du ligger i din seng, lige på grænsen til at falde i søvn.
Du hører lyde i det fjerne.
Du fornemmer rolig aktivitet omkring dig.
Du tænker tanker.
Oplever ting.
Drømmer.
Men sover du eller er du vågen lige nu?

Faktum er, at du er hverken sover eller er vågen. 
Du befinder dig nemlig lige præcis i ingenmandsland – i mellemrummet mellem bevidst vågenhed og ubevidst søvn.

Og her!
Lige netop i denne sprække, finder du dit gyldne lag. 

Dit gyldne lag er vejen ind til din underbevidsthed.
Dér kan du bl.a. bearbejde dine tanker og hjælpe din hjerne til at skabe nye tankemønstre og nye vaner.

Din hjerne er elastisk.
Det betyder, at det er muligt at skabe ændringer, indarbejde nye vaner, udvide kapaciteten og styrke evner og egenskaber, du ønsker skal fylde mere i dit liv. 

 


Din hjerne er som et landskab.
Der findes utallige veje gennem landskabet, når du bevæger dig fra A til B.

 

Din hjerne er som et landskab…

Meget forenklet kan det forklares på følgende måde:

Landskabet består både af junglelignende områder, strynede enge og skove, grusstier, hyggelige landeveje og brede motorveje.

Du har selv været med til at anlægge både stier og veje og skabe forbindelse mellem A & B.
Du har også selv valgt at lade nogle områder være vilde og ufremkommelige.

 

Men du ejer og råder over hele landskabet og kan til enhver tid trampe nye stier, som måske bliver til smukke margueritruter efter længere tids intensiv brug.

 

Mange af os har brede flersporede motorveje i vores landskab.
Motorveje, hvor tanker som:
– jeg duer ikke til noget
– de andre ved meget bedre end jeg
– jeg ser forkert ud
– alle andre har det sjovere end jeg
– osv…
Altså destruktive og nedbrydende tanker.

 

Nu skal der trampes nye stier
Stier med positive og opbyggende tanker.
Stier som giver velvære og glæde.
Stier, som får drømme og mål til at lykkes.

 


MINDFULNESSØVELSE:

 

Tramp stier og fyld dit gyldne lag med positive tanker
I dit gyldne lag går anlægsarbejdet med at trampe nye stier som en legDu skal blot bringe dine bevidste positive bekræftelser med ind i det gyldne lag og lade underbevidstheden absorbere ordene.

 

De nye stier kan eksempelvis trampes, mens du sover eller mediterer.

    • Se på listen over forslag til positive bekræftelser nedenfor
      Du kan også formulere sætninger selv.

 

    • Vælg et eller to udsagn, som skaber genklang i dig og gentag sætningerne for dig selv.
      Det kan fx være, når du lægger dig på hovedpuden om aftenen og gør klar til søvn.
      Eller i en meditation eller en stilhedsstund i løbet af dagen.

 

    • Gentag din sætning mindst 3 gange, gerne flere
      Det er vigtigt, den er formuleret i nutid og tager udgangspunkt i en ønsket tilstand.

 

    • Hvis du er på vej ind i søvnen, så lad den langsomt overmande dig.
      Sætningerne arbejder videre i dit gyldne lag.

 

  • Hvis du mediterer, slipper du stille og roligt dine affirmationer og vender tilbage til opmærksomheden på her og nu.
    Anlægsarbejdet med at trampe nye stier fortsætter i dit gyldne lag.

 

Du kan fx bruge disse affirmationer:

  • Jeg bestemmer, hvilke tanker der skal have lov til at fylde
  • Jeg er modig og uafhængig
  • Jeg elsker og accepterer mig selv
  • Jeg har tillid til mig selv
  • Jeg fokuserer på nutiden
  • Jeg føler og accepterer mine følelser uden modstand
  • Jeg finder vejen eller skaber en vej
  • Jeg vil kærlig og venlig overfor mig selv
  • Jeg tænker sunde tanker for at træffe sunde beslutninger
  • Jeg er stolt af mig selv
  • Min indre styrke vokser dag for dag

 

God fornøjelse med anlægsarbejdet

Vil du også have de nyeste blogindlæg serveret direkte i din indbakke?
Så skynd dig at aktivere nærværsknappen og gør dig klar til at møde dig selv i din inderste essens ❤

Facebookredditlinkedinmail
Facebooklinkedin