Hvad er NADA?

NADA er en standardiseret øreakupunkturmetode, som består af fem kinesiske ørepunkter. Overordnet set er NADA kendt som en recovery-metode, der giver stresslindring, samt er et vigtigt fundament i personlig udvikling og håndtering af følelser og kriser.​

​NADA er en forkortelse for National Acupuncture Detoxification Association,​ og metoden blev udviklet i 1970’erne på Universitetshospitalet Lincoln i New York.​

NADA er 100 % naturlig
…og virker som en katalysator, der styrker kroppens og sindets selvhelbredende egenskaber. Reguleringen sker bl.a via det autonome nervesystem, kroppens hormoner og transmitterstoffer.

NADA hjælper dig altså med at stabilisere din organisme såvel fysisk som psykisk.

 

Hvad hjælper NADA dig med
NADA kan bruges i alle situationer, hvor du har brug for stabilitet, stresshåndtering, fokus, eller ønsker øget følelsesmæssig og kognitiv styrke. NADA er således ikke rettet mod særlige diagnoser, men anvendes bredt.

Metoden bruges også til at lindre abstinenser i forbindelse med rygestop, alkohol- og stofmisbrug.

Du behøver ikke at være i et behandlingsforløb for at få gavn af NADA. Mange får NADA for at støtte egen udvikling.

 

NADA over hele verden
NADA-metoden benyttes i dag over hele verden, bl.a. på hospitaler, i socialt arbejde, på behandlingsinstitutioner, i terapeutisk arbejde, i fængsler og i katastroferamte områder – bl.a. også efter 9/11 i New York, da NADA ikke forudsætter samtaleterapi og derfor fx ikke re-traumatiserer.

Mange livsstilsprojekter og højskoler bruger NADA for at hjælpe kursister med at blive bedre til at træffe valg og fastholde en målsætning. Det samme ses i forbindelse med sport, hvor koncentration, fokus og stresshåndtering er vigtig.

NADA bruges i stigende grad på skoler, uddannelsesinstitutioner og jobcentre for at øge fokusering og indlæring, samt dæmpe stress og eksamensangst.
Børn og unge med ADHD har stor glæde af NADA, da metoden giver ro.

 

Hvor tit skal du have NADA
Hvis du vil have det optimale ud af en NADA-behandling, er det en god ide at få behandlingen to-tre gange om ugen de første 3 uger, derefter en gang om ugen.
I alt tilrådes 15-20 behandlinger.