Lider du af BED?

Er du tvangsoverspiser?
Der findes mange grader af overspisning og grænsen er svær at definere. Maden kan være mere eller mindre styrende og derfor tales om let, middelsvær og svær spiseforstyrrelse. En svær spiseforstyrrelse kaldes BED (Binge’s Eating Disorder)

 

Hvad er forskellen på bulimi og BED
Hvis du har gentagne overspisninger inden for en kortere periode, lider du sandsynligvis af en spiseforstyrrelse.

Forskellen på bulimi og tvangsoverspisning ligger i din adfærd efter en overspisnings-episode. Har du bulimi, spiser du store mængder mad, men kompenserer du for dit madindtag ved periodevis faste, opkastninger, overdreven motion eller andet, som kan forbrænde eller hjælpe dig af med kalorieindtaget.

Hvis du derimod har BED (Binge’s Eating Disorder), forbliver maden i din krop og din vægt øges gradvis.

 

Der er følgende risikoadfærd, som ofte forbindes med BED:

                      Kilde: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser, 2018

 

Hvis du har BED
Desværre er diagnosen endnu ikke en del af det danske diagnoseklassifikationssystem. Det betyder, at der endnu ikke er iværksat offentlige behandlinger af BED.

Der iværksættes ofte tilbud om kost- eller slankeforløb og motion på recept. Fælles for disse er, at der ikke arbejdes med den kognitive/mentale del af grunden til overspisningen, men med konsekvensen.

I yderste konsekvens kan du tilbydes en gastrisk bypassoperation, hvor din mavesæk formindskes og en del af din tyndtarm frakobles. Heller ikke her bearbejdes årsagen til overspisningerne.