Jeg er i Thailand.
Arbejder, nyder og registrerer.
Er tilstede og bemærker, – opfatter, hvordan dagen skrider frem…
Naturen har sit helt eget ur og døgnets naturlige lyde fortæller mig, om dagen gryr eller skumringen er nær.
Det er tidlig morgen. Mørket ligger stadig som en tung dyne over dagen og solen er endnu ikke stået op. Naturen vågner så småt. Fra naboens palmelund lyder spredte hanegal. Én hane starter, mens en anden svarer. Andre falder ind, blander sig og fortæller om den forgangne nats drømme eller planerne for den kommende dag. Lufter måske nervøsiteten for morgendagens hanekamp, deler frygten for barberbladenes skarpe snit under den smukke blanke fjerdragt. Diskuterer uvisheden om livets afslutning og dødens komme.
I takt med solens opstigning over horisonten, vågner fuglene. Nogle pipper, andre kukker. Der lyder fugleskrig, som blander sig med blid og fredfyldt fuglesang. En stor flok har slået sig ned i en trætop for natten. De vågner nu, den ene vækker den anden, indtil hundredevis af ensartede fugle skræpper op, flyver forvirrede frem og tilbage mellem de nærliggende toppe. Fordeler dagens opgaver og aftaler at mødes igen for natten, samles og nyde trygheden i den kendte flok.
Fiskehejrene er lydløse, mens de, vågent og tålmodigt, afventer en uopmærksom fisk i de små vandhuller på marken. Men en lynhurtig bevægelse fanger det spidse næb den uheldige fisk, som spræller og kæmper for sit liv.
På himlen glider en stor rovfugl majestætisk afsted. Stopper ikke op, men fortsætter til skovens tætte trækroner. Måske findes det helt rigtige morgenmåltid netop der?
Fluerne vågner og starter deres søgen efter mad. Lander i gårsdagens spildte kaffetår, registrerer, at den forlængst er kølet af, smager med fødderne og stikker snablen i det indtørrede sukker. Vingerne svirrer og den intense lyd fortæller, at der er mere end en flue.
Den svage vind bevæger palmegrenene mod hinanden. Bladene knitrer i de langsomme berøringer og de tørre spidser rasler som papirstrimler. Grene gi’r sig, da et egern kaster sig fra palme til palme, løber op ad den spinkle gren. Varsomt holdes balancen, da grenen segner under vægten af det lille dyr, der behændigt hopper videre, hastigt ude af syne.
Cikadernes sang er allestedsnærværende. Er de på balkonen? På taget? Under huset? I græsset? Jeg ser dem aldrig, men ved, at de, dagen lang, er lige i nærheden. Hanner spiller med musklerne, flirter og forsøger at lokke hunner til. Det lykkes vist aldrig, for lyden fortsætter i det uendelige.
Mørket sænker sig og myggene dukker frem. Hvor har de mon været den hele lange dag? Deres intense summen varsler, at en sulten myg snart dypper snablen og tager sig en tår. De mødes i den tændte lampes skær med tusindvis af andre små ubestemmelige insekter. Nogle flyver, andre kravler og de uheldige opdager ikke den kæmpestore edderkop, som ligger på lur.
En slukket lampe snyder krybene til at gå i ro, alt imens nattens dyr vågner. Frøerne kvækker og de enstonige lyde spreder sig fra vådområdet. Små bitte plask blander sig jævnligt med de kvækkende lyde og vidner om, at hannerne forsvarer hver deres territorium.
Konstant ligger bølgerne stille skulpen som den perfekte baggrundsmusik. På vindomsuste dage er lydene voldsomme og agressive. Bølgetoppene knækker og plasker videre i det urolige hav. Sandkornene knitrer mod hinanden i deres fine og skurrende bevægelser, når sandet skylles op på stranden, for – få sekunder senere – atter at blive trukket tilbage til havet.
Dagens gang i Thailand er som en lang meditation, når sanserne aktiveres og naturen tages ind.
Vil du også have de nyeste blogindlæg serveret direkte i din indbakke?
Så skynd dig at aktivere nærværsknappen og gør dig klar til at møde dig selv i din inderste essens ❤
