Sproget skifter mellem grønlandsk, dansk og engelsk og kun få personaler navigerer uproblematisk på alle tre sprog. Det gør alle de store børn til gengæld og de veksler intuitivt mellem de tre sprog, alt efter, hvem af de voksne, de kommunikerer med. 

Jeg begår mig på både dansk og engelsk, men den grønlandske nød, er endnu ikke knækket. Personalet er en god blanding af danskere og grønlændere og et par enkelte franskmænd. Derfor også engelsk. 

 

 

De to kulturer supplerer hinanden suverænt godt, for det som danskerne mangler i kultur- og traditionsforståelse bliver den platform grønlænderne bygger. Herpå bygger det danske uddannede personale de pædagogiske mure og taget monteres i fællesskab. Der er højt til loftet og hjemmet er bygget på en stor naturgrund uden fysiske grænser. Fjeldet er nærmeste nabo og hvermandseje. Vidderne er uendelige – kun havet markerer en grænse.

Der er over 30 børn og unge tilknyttet børnehjemmet og lige så mange personaler. Nogle af personalerne er tidligere børn, som er vokset op på børnehjemmet og de kender værdierne og rutinerne indefra. De er gode kulturbærere og perfekte rollemodeller for de nye børn. De nye børn har ofte en lang barndom og ungdom foran sig på børnehjemmet og for de flestes vedkommende er børnehjemmet det “hjem” de gang på gang vender tilbage til, også i voksenlivet, når de står på egne ben.

 

 

Der er altid mange personaler omkring børnene. Både for at give hvert barn det nærvær og den opmærksomhed, han eller hun har brug for, men også fordi en del af børnene kun fungerer med voksne tæt omkring sig for at navigere i tilværelsen. De skal guides 24/7 for at lære at være en del af et fællesskab. Deres tidligere liv har givet dem sår på sjælen og det er absolut ikke tilfældigt, at de er landet på et børnehjem. 

De mindste børn og de unge under 18 bor på selve børnehjemmet. Langsomt udsluses de unge til en hverdag og et liv i selvstændighed ved at flytte til nabohusene. De kommer stadig og spiser og har en stor del af deres sociale liv på børnehjemmet. 

 

 

Der er også teenagere, som er under uddannelse, fx går på gymnasiet. De flytter til Aasiaat, den nærmeste større by og gennemfører uddannelsen i trygge omgivelser hos personale fra børnehjemmet. 

Børnehjemmet fungerer som et reelt hjem for børnene og stemningen er familiær. Der stilles krav og der er synlige faste rammer, men kodeordene er tryghed og kærlighed.